About
Denne side er i vanlig Internet-stil udarbejdet efter kraftig inspiration fra noget nogle andre har lavet.
Hvad er PerlMongers?PerlMongers er en international paraply-organisation for Perl bruger-klubber. Du kan læse mere om PerlMongers på deres eget site.
Hvad er aarhus.pm.org?aarhus.pm.org er websitet for aarhus PerlMongers, som er en samling Perl brugere der bor i, omkring eller i nærheden af Århus. Formålet med aarhus.pm er at have det sjovt, at kunne udveksle erfaringer og alt hvad der i øvrigt måtte have noget med Perl at gøre (herunder at drikke at øl, leve lykkeligere og længere, samt endelig at gøre verden til et bedre sted at være).
Det er gratis at være medlem, og ganske uforpligtende. Hvis ingen har lyst til at lave noget, ja så sker der ikke noget.
Kan jeg deltage?Ja, bare meld dig på mailinglisten ved at sende en mail til majordomo@aarhus.pm.org med "subscribe pm" i bodien.
Hvis Århus er for langt væk...Bor du i et andet hjørne af landet, er du alligevel velkommen i de virtuelle aktiviteter. Det rygtedes tillige at der også findes PerlMongers aktiviteter i Odense og København.
Hvis du mener dette site trænger til en hjælpende håndHvilket du naturligvis har ret i. Ja, så skal du være yderst velkommen til at gøre noget ved det. Alt foregår via CVS. Hvis du endnu ikke har fået noget login, kan du spørge pænt på mailinglisten, og vupti har du måske lige pludselig adgang til at få gjort noget ved siderne her.